Kryptomulighederne er mange og forskellige

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er allerede flere eksempler på, hvordan klubber gør brug af kryptovalutaens muligheder for samleobjekter og fan-tokens.

Her er et par eksempler:

* Under en kamp mod AS Roma tilbage i oktober udbød AC Milan sammen med kryptosamarbejdspartneren Socios som det første fodboldhold NFT'er live. 100 digitale billeder af en jublende Zlatan Ibrahimovic blev udbudt til fansene, som kunne erhverve sig et eller flere af dem ved at betale med de fan-tokens, som klubben nu handler med.

* Top Shot-platformen, som er lavet i et samarbejde mellem firmaet Dapper Labs, NBA og spillerforeningen, tilbyder basketballfans at erhverve sig blandt andet digitale kort og videoklip, som er forsynet med en unik kode, så der kun findes én original af hver. Det har skabt en forretning for salg af digitale samleobjekter. En video af NBA-stjernen LeBron James, som laver et utroligt dunk, blev i februar sidste år solgt for 208.000 dollar til en samler.

* En mulighed er også, at originalindehaveren af et objekt kan lægge en såkaldt "smart contract" ind i en handel. Det kan eksempelvis være, hvis DBU vil sælge de handsker, Peter Schmeichel brugte i EM-finalen i 1992 via et givent kryptovalutasystem. Så kan DBU lægge ind i aftalen, at hver gang handskerne sælges videre, så skal 10 procent af værdistigningen gå til DBU's børne- og ungeindsats.

Kilder: NBA Top Shot, Fox Sports, Jan Damsgaard (professor ved CBS) og socios.com.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.