Kuhn gider ikke være negativ
De var lige ved at synge sejrssang i FC Midtjyllands omklædningsrum, selv om de egentlig kun havde spillet 2-2 mod AGF. Og midtjydernes træner Allan Kuhn var da også ét stort smil, da han efter kampen blev spurgt, om han var tilfreds med det ene point.
- De sidste 30 minutter synes jeg, at vi er klart bedst, og derfor er det fuldt fortjent, at vi ender med at få et dybt underligt mål i allersidste sekund, sagde Kuhn til TV2 Sporten.
Selv om Kuhn medgav, at han var meget utilfreds med sit hold i øjeblikket, hvor AGF kort før tid bragte sig foran 2-1, så var der ikke meget at brokke sig over efter slutfløjtet.
- Jeg synes ikke, at der mangler noget. Ser vi tilbage på vores seneste seks-syv kampe, har vi tabt én hjemme mod Sønderjyske, resten har jeg været meget tilfreds med. Og når man går herfra med 2-2 og scorer i sidste sekund, så gider jeg ikke være negativ træner i dag, sagde Kuhn til tv-stationen.
/ritzau/
Allan Kuhn er efter 2-2 mod AGF godt tilfreds med den udvikling, som FC Midtjylland er inde i for tiden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned