De var lige ved at synge sejrssang i FC Midtjyllands omklædningsrum, selv om de egentlig kun havde spillet 2-2 mod AGF. Og midtjydernes træner Allan Kuhn var da også ét stort smil, da han efter kampen blev spurgt, om han var tilfreds med det ene point.
- De sidste 30 minutter synes jeg, at vi er klart bedst, og derfor er det fuldt fortjent, at vi ender med at få et dybt underligt mål i allersidste sekund, sagde Kuhn til TV2 Sport.
Selv om Kuhn medgav, at han var meget utilfreds med sit hold i øjeblikket, hvor AGF kort før tid bragte sig foran 2-1, så var der ikke meget at brokke sig over efter slutfløjtet.
- Jeg synes ikke, at der mangler noget. Ser vi tilbage på vores seneste seks-syv kampe, har vi tabt én hjemme mod Sønderjyske, resten har jeg været meget tilfreds med. Og når man går herfra med 2-2 og scorer i sidste sekund, så gider jeg ikke være negativ træner i dag, sagde Kuhn til tv-stationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker