Allan Kuhn er blevet klogere på sig selv i de 20 måneder, han har været cheftræner i FC Midtjylland.
Han har blandt andet lært, at han ikke skal være cheftræner igen lige foreløbig.
- Min måde at være på, hvor jeg gerne vil være flink og rar og have med mennesker at gøre, den passer måske bedre til en assistenttrænerrolle, hvor man også er mere anonym.
- Men jeg er enormt glad for at have taget udfordringen op og prøvet det her, siger Allan Kuhn.
Han siger, at den seneste tids magre resultater for FC Midtjylland har været med til at skubbe på beslutningen.
- Der er nok ingen tvivl om, at presset kommer i forbindelse med resultaterne, det ville være løgn at sige andet.
- Men det var også noget, jeg havde spekuleret over igennem noget tid, siger Kuhn.
Han glæder sig til igen at kunne være den far, han aldrig rigtigt syntes, at han formåede at være med et krævende job i Herning.
- Jeg var ikke nærværende derhjemme, og det duer jo ikke. Jeg aftalte med min kone Pernille, da jeg tog jobbet i FCM, at hvis det begyndte at gå mere ud over familien, så skulle det stoppe.
- Og jeg har ikke kunnet leve op til at være det menneske, jeg gerne ville være, siger Allan Kuhn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned