Bundholdet fra FC Midtjylland lignede mere et tophold end det faktiske tophold fra Brøndby i holdenes 1-1-kamp på Brøndby Stadion.
På trods af den kendsgerning er FCM-træner Allan Kuhn ganske tilfreds med det ene point.
- Jeg er ikke skuffet over 1-1, selvom vi spillede klart bedst. Vi er glade for et point mod et tophold, det er vejen frem for os, og målet er at være et super hold fra næste sæson af, siger Kuhn, der for længst har afskrevet de store ambitioner i den igangværende sæson, hvor holdet kun har rodet rundt i bundstriden.
Han indrømmer dog, at midtjyderne havde alle muligheder for at vinde over Brøndby.
- Vi manglede blot målene i første halvleg, og desværre skal Morten "Duncan" Rasmussen ikke have mange chancer for at score i øjeblikket, forklarer Kuhn med henvisning til de mange brændte FCM-muligheder i den målløse første halvleg samt Morten "Duncan" Rasmussens føringsmål for Brøndby kort efter pausen.
Alligevel fik FCM vist stor moral og udlignet ved Frank Kristensen. Om det skyldtes tilstedeværelsen af den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, der er blevet coach i FCM, tør Kuhn ikke pege på endnu.
- B.S. er lige begyndt hos os i fredags, så det kan jeg ikke sige noget om endnu. Men han vil være en stor hjælp for os fremover, det tvivler jeg ikke på, lyder det fra Kuhn.
FCM er stadig på 10.-pladsen i SAS Ligaen, og holdet har fem point ned til HB Køge, der er placeret på den forkerte side af nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker