FC Midtjyllands træner, Allan Kuhn, var meget direkte i sin evaluering efter 0-2-kampen på hjemmebane mod Sønderjyske i SAS Ligaen.
- Jeg er dybt skuffet over, at vi kan starte kampen så dårligt som i dag. De scorer på to fejl af os, og det gør, at vi ser meget svage ud mentalt, siger træneren til Jyllands-Posten.
Efter mandagens 4-2-sejr ude over AGF faldt FC Midtjylland igen tilbage til mønstret fra den dårlige sæsonstart, som foreløbig blot har resulteret i syv point i SAS Ligaen. Allan Kuhn er ikke mindst skuffet over indstillingen hos spillerne.
- Det er dybt frustrerende at se, at vi på hjemmebane ikke kan tage teten i kampene. Jeg sagde til spillerne inden kampen, at sejren mod AGF ikke kunne bruges til noget, hvis den ikke blev fulgt op i dag, men det har de åbenbart ikke forstået, siger Allan Kuhn.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker