Det blev ikke den drømmedebut, som Allan Kuhn helt sikkert havde håbet på, da han og FC Midtjylland måtte rejse hjem fra Odense med et 0-1-nederlag i bagagen.
Resultatet til trods var det en fortrøstningsfuld Allan Kuhn, der mødte pressen efter kampen.
- Jeg var tilfreds med spillet, men ikke resultatet. Det var ikke optimalt, at OB scorede det første mål i kampen. Jeg synes, at vi havde styringen indtil OB's mål, sagde Allan Kuhn, der inden kampen havde haft fokus på dødbolde og defensiv organisation.
- I det store hele synes jeg, at det så godt ud, men vi skal fortsat arbejde med defensiven i de kommende uger, sagde Allan Kuhn, der har et nyt mantra som FCM-spillerne kommer til at stifte nærmere bekendtskab med:
- Det er ligeså vigtigt at løbe baglæns, som det er at løbe frem. Det betyder ikke, at vi vil spille defensivt. Vi har nogle spændende spillere i det offensive, så jeg er fortrøstningsfuld frem mod de kommende kampe, sagde Allan Kuhn, der får hjemmebanedebut, når FC København gæster Herning i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned