KULTURBÆRER FORLÆNGER I TEAM SYDHAVSØERNE

Alexander Nielsen (tv) har underskrevet en ny 2-årig aftale med Team Sydhavsøerne. Foto: Thomas Lærke Jensen

Alexander Nielsen fortsætter i den røde trøje to år mere.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO: Den venstrehåndede højreback Alexander Nielsen fortsætter i Team Sydhavsøerne i endnu to sæsoner.

Det har 1. divisionsklubben netop annonceret ved et stort sponsorarrangement inden kampen mod TMS Ringsted.

Alexander Nielsen når dermed op på hele ti sæsoner i klubben, som han kom til fra HC Midtjylland helt tilbage i 2015.

De to parter har forhandlet i et godt stykke tid, men det er altså nu lykkedes at blive enige om en fremtidig aftale.