Kulturminister beder DBU redegøre for spillefiskeri
Kulturministeren, Marianne Jelved (R), melder sig nu ind i debatten omkring såkaldt "spillerfiskeri", hvor nogle danske klubber beskyldes for at hente spillere i en for ung alder.
Hun vil bede DBU redegøre for, hvordan organisationen fremadrettet vil håndtere problemstillingen.
- Jeg synes, at det er uacceptabelt at lokke mindreårige børn til klubskifter uden at tage tilstrækkelige sociale hensyn og følge de etiske regler.
- Jeg har noteret mig, at DBU har vedtaget og implementeret etiske retningslinjer for klubskifter, herunder om såkaldt "spillerfiskeri" af unge fodboldspillere. Det er således DBUs egne regler, lyder det i en meddelelse fra Marianne Jelved.
I DBU's "Etiske retningslinjer for klubskifter" lyder det blandt andet:
- Klubskifter må ikke finde sted efter forudgående "fiskeri" - altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/forældre - men bør gå via spillerens nuværende klub.
- Det er DBU's holdning, at børn sagtens kan udvikle sig i deres lokale klubber og dermed ikke bør søge udfordringer i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13).
Marianne Jelveds henvendelse til fodboldforbundet sker på opfordring fra Folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF), der har spurgt, om kulturministeren agtede, at tage kontakt til DBU med henblik på en præcisering af reglerne for "spillerfiskeri" af unge fodboldspillere.
Når Marianne Jelved har modtaget svar fra DBU, vil hun oversende dette til Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned