Kulturminister lover 12.000 tilskuere til EM-kampe
Kulturminister Joy Mogensen (S) Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Joy Mogensen fortæller, at der bliver lukket minimum 11.-12.000 tilskuere ind til EM-kampene i Parken.
Der bliver som minimum lukket 11.000 til 12.000 tilskuere ind i Parken til EM i fodbold.
Det fortæller kulturminister Joy Mogensen (S) torsdag i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer, efter at det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for nylig har stillet som krav, at EM-værtsbyerne kan garantere, at der er publikum under kampene.
- EM i fodbold er en unik og historisk begivenhed i Danmark.
- Regeringen har derfor besluttet at tillade mindst 11.000-12.000 tilskuere til de fire kampe, der afholdes i Parken.
- Vi vil samtidig se på, om der kan komme endnu flere tilskuere i Parken, hvis de sundhedsmæssige forhold giver mulighed for det, siger Joy Mogensen i pressemeddelelsen.
EM afholdes i 12 forskellige europæiske byer - blandt andet København, hvor det danske landshold til juni skal spille tre indledende gruppekampe mod Finland, Belgien og Rusland.
Derudover lægger Parken også græs til en enkelt ottendedelsfinale.
Da flere lande i Europa i øjeblikket er hårdt plaget af coronakrisen har Uefa stillet som krav, at værtsbyerne kan garantere, at der lukkes tilskuere ind til kampene.
Senest 7. april skulle Danmark give svar til Uefa omkring den danske tilskuersituation.
Regeringen har nu meddelt Dansk Boldspil-Union (DBU) og Uefa, at der som minimum kan lukkes 11.000 til 12.000 tilskuere ind i Parken - dog med et forbehold.
- Vi har også meddelt DBU og Uefa, at det kan blive nødvendigt at lukke for tilskuere, hvis der sker smittespredning, så det vil være sundhedsmæssigt uforsvarligt at tillade tilskuere til kampene, siger Joy Mogensen.
I øjeblikket foregår de danske kampe i Superligaen uden publikum på tribunerne. Her skal en "hurtigt arbejdende ekspertgruppe" medio april komme med forslag til, hvordan tilskuere kan vende tilbage.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker