Zlatan Ibrahimovic kan de næste fem år kalde sig for Barcelona-spiller. Han fortalte på mandagens pressekonference, at klubben er noget særligt for ham.
Det var en drøm, der gik i opfyldelse for den svenske landsholdsangriber Zlatan Ibrahimovic, da han mandag aften skrev under på en femårig kontrakt og senere blev præsenteret for titusinder af ellevilde fans i FC Barcelona
- Der er mange klubber derude, men der er kun én helt speciel klub. Det var kun Barcelona, der kunne få mig væk fra Inter, sagde svenskeren på pressekonferencen.
Selv om der ved lægetjekket blev konstateret et brud på en knogle i den ene hånd, afskrækkede det ikke Barcelona fra at skrive kontrakt med svenskeren. Skaden opstod i sidste uge under Inters træningslejr i USA, og allerede tirsdag skal Ibrahimovic under kniven, så hånden kan være klar til sæsonstart.
Barcelona betaler Inter 46 millioner euro eller godt 340 millioner kroner for Ibrahimovic. Samtidig indgår den camerounske angriber Samuel Eto'o og et lejemål af hviderusseren Alexander Hleb i handlen.
Zlatan Ibrahimovic skal i øvrigt spille med trøje nummer 9 i sin nye klub. I Inter spillede han senest med nummer 8.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker