Kun en sejr tæller for B.1921
Katrine Bonde mener, hun altid vil have sin dialekt. Foto: Jan Knudsen
B.1921 spiller igen på kunststofgræs på udebane, når Skovlunde tager imod årstalsklubben i eftermiddag.
Afklapsningen på 0-5 i forårspremieren mod Lyngby skærtorsdag er lagt i glemmebogen i B.1921, hvor træner Lars Dahlstrøm i stedet ser frem mod dagens opgave på udebane mod Skovlunde.
Kampen spilles ligesom mod Lyngby på kunststofgræs - denne gang på det nye tredjegenerations-underlag, der minder mere om rigtig græs. B.1921 er som isoleret agterlanterne kommet længere bagud i forhold til nedrykningsstregen efter påskens kampe, så afstanden nu er på 13 point.
- Det betyder, at vi ubetinget går efter sejren i Skovlunde. Vi skal bruge tre point for at lukke noget af hullet til de andre bundhold, siger Lars Dahlstrøm.
Han kan mønstre et stærkere hold end sidst, idet han får trioen Morten Green, Mads Tiller Hansen og Mikkel Rygaard tilbage. De to sidstnævnte efter afsonet karantæne.
Den københavnske forstadsklub ligger kun lige over nedrykningsstregen og har ikke fået den bedste start på foråret efter 0-2 hjemme mod FB og 1-1 ude mod Gentofte-Vangede.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde