FC København er så suveræne i Superligaen, at det kun er københavnerne selv, der kan hindre holdet i at genvinde guldet.
Det vurderer flere FCK-spillere efter søndagens ydmygelse af OB, der blev banket med 5-0 i Parken.
- Der er ikke noget, der kan stoppe os, hvis vi spiller som mod OB. Men det kommer vi heller ikke til at gøre, siger Jesper Grønkjær, der betegner sejren over OB som holdets bedste kamp i sæsonen.
- Vi skal passe på, at vi ikke får en falsk tryghed, der betyder, at vi begynder at slappe af og går uden om det koncept, vi har bygget op over flere år. Gør vi det, så er vi ikke bedre, end at vi kommer til at tabe kampe, vurderer Grønkjær.
Thomas Kristensen vurderer også, at FCK efter blot 12 spillerunder har fået et så stort forspring til konkurrenterne, at det bliver svært at stoppe københavnerne.
- Det er nok kun os selv, der kan ødelægge det. Hvis vi fortsætter sådan her, så kan jeg ikke se, at nogen kan slå os. I hvert fald ikke i Parken, siger Kristensen, som mener, at der var klasseforskel i sejren over OB.
Træner Ståle Solbakken er dog mere beskeden end sine spillere, når han skal vurdere københavnernes mesterskabschancer.
- Der er langt til mål. Vi har spillet uafgjort mod AaB og Silkeborg, og det viser, at vi kan tabe point til alle hold.
- Vi skal blive ved og opretholde vores niveau på træningsbanen og i kamp, siger Solbakken.
FCK topper Superligaen med 32 point efter 10 sejre og to uafgjorte kampe. De nærmeste forfølgere fra FC Midtjylland er 13 point efter københavnerne - dog med en kamp til gode.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde