Det var da også også en mere end tilfreds direktør Søren Colding, der kunne puste ud, inden han gik tilbage til arenaen for at hjælpe med at rydde op efter sit holds 29-23-sejr over de forsvarende Champions League-vindere.
Der var nok at rydde væk efter et arrangement, der havde lokket intet mindre end 21.293 tilskuere i Parken. Og publikum skabte en prægtig atmosfære.
- Jeg synes, det var fantastisk. Stor ros til alle de mennesker, der har været herinde. Vi havde jo opfordret publikum til at bakke holdet op, for det giver altså et ekstra stød, når der er næsten 21.300, der bakker dig op, siger Søren Colding.
Direktøren kunne med tilfredshed se tilbage på, at opgøret AG København-Barcelona satte rekord for flest tilskuere til en Champions League-kamp.
Selv om der ikke var så mange tilskuere, som da Bjerringbro-Silkeborg sidste år blev slået i DM-finalen, var Colding mere glad for fredagens arrangement.
- Det her var bedre. Det var mere intimt. Folk kom trods alt lidt tættere på banen, og så kan man jo sige, at den modstander gør måske også, at folk bliver en anelse mere tændte, siger han.
Også klubejer Jesper Nielsen var en tilfreds mand, selv om han havde været for optaget af selve kampen til rigtigt at kunne vurdere det store arrangement.
- Rent økonomisk har det været en stor aften for AG København. At man kan sælge 21.000 billetter til en gennemsnitspris af 318 kroner, det viser lidt om, hvilket potentiale der er i den klub. Det er spændende, lyder det fra Jesper Nielsen.
- Men i dag tænker vi ikke på rekorder og alt det udenom. I dag tænker vi på den her fantastiske sejr, slår Nielsen fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned