Kun Thomas Bjørn indtager skotsk top-10
Tidligere i turneringen lignede dette års udgave af golfturneringen Johnnie Walker Championship et dansk triumftog, men da turneringen sluttede søndag eftermiddag, kunne kun Thomas Bjørn akkurat snige sig ind i top-10.
Bjørn gik sidste runde i to slag under par, men det var ikke nok til at holde placeringen som nummer syv, han var startet søndagen på. Den kommende vicekaptajn på det europæiske Ryder Cup-hold endte på 10.-pladsen sammen med tre andre spillere.
I løbet af turneringens førstedag lå Bjørn sammen med Thorbjørn Olesen ellers en overgang nummer et og to, og de to danske golfstjerner spillede med i toppen helt til det sidste.
Men Olesen skuffede på sidstedagen og måtte nøjes med en runde i par. Dermed slutter han som nummer 15.
Dagens danske præstation stod den tredje - og i denne turnering næsten glemte - dansker, Anders Hansen for.
Med seks slag under par var han næstbedst af samtlige spillere på sidstedagen, og præstationen giver ham et hop på 24 pladser i klassementet, hvor han slutter side om side med Thorbjørn Olesen som nummer 15.
Den skotske hjemmebanefavorit Paul Lawrie tog sejren i Gleneagles i suveræn stil. Samlet var han fire slag foran nærmeste konkurrent i tabellen, og han afløser dermed Thomas Bjørn som vinder af turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned