Kunne ikke blive enige: Nykøbing-dreng stopper som sportsdirektør
Esben Hansen fortsætter ikke som sportsdirektør i Sønderjyske, når hans kontrakt udløber 30. november. Foto: Kent Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Esben Hansen er færdig som sportsdirektør i 1. divisionsklubben, når hans kontrakt udløber 30. november.
Efter to år med det sportslige ansvar i Sønderjyske stopper Esben Hansen med udgangen af november måned som sportsdirektør i klubben.
Parterne har forsøgt at nå til enighed om en forlængelse af den kontrakt, der udløber om knapt to måneder, men har ikke kunne blive enige om betingelserne, så Esben Hansen og Sønderjyske skilles i fred og fordragelighed.
- Vi er i fælles forståelse nået frem til den konklusion, at vi ikke når til enighed om betingelserne for en forlængelse af samarbejdet, når kontrakten udløber, og derfor siger vi nu tak for denne gang til hinanden, siger Sønderjyskes direktør Markus Kristoffer Hansen i en pressemeddelelse.
Esben Hansen, der har fået sin fodboldopdragelse i B. 1921 og senere Nykøbing F. Alliancen, inden han blev solgt til OB, kom til det sønderjyske i en turbulent periode i 2021, hvor de sportslige resultater svigtede på grund af et udenlandsk ejerskab, der var ved at køre af sporet, og det endte også i en nedrykning fra Superligaen i sommeren 2022. Han har i sin tid i Sønderjyske stået bag en enkelt trænerfyring, da han sidste efterår sagde farvel til Henrik Hansen og i stedet ansatte Thomas Nørgaard.
Lige nu er Sønderjyske placeret på en andenplads i 1. division, med gode muligheder for at vende tilbage til Superligaen.
- Det har været en spændende tid i Sønderjyske, og jeg forlader en klub, der er i god gænge. Vi kunne ikke nå til enighed om en kontraktforlængelse, og det er et helt fair vilkår, som jeg accepterer, og vi skilles i bedste ånd. Jeg vil dog komme til at savne de mange gode mennesker i og omkring klubben, og jeg ønsker dem og Sønderjyske alt det bedste i fremtiden, udtaler Esben Hansen i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde