Kvalifikationssejr sender Tauson i prestigefyldt turnering
Clara Tauson slog Oceane Dodin i to sæt. (Arkivfoto). Foto: Sean M. Haffey/Ritzau Scanpix
Clara Tauson vandt kvalifikationsfinalen over franske Oceane Dodin og er klar til Miami Open.
Tennisspilleren Clara Tauson er klar til hovedturneringen i den prestigefyldte WTA-turnering Miami Open.
Den 21-årige dansker overvandt sidste hurdle i kvalifikationen, da hun i finalen besejrede verdensranglistens nummer 84, Oceane Dodin fra Frankrig, i to sæt med 6-4, 7-6.
Tauson, der selv er nummer 91 på ranglisten, tog initiativet i første sæt og bragte sig foran 4-2. Franskmanden brød tilbage og fik udlignet til 4-4, men Tauson tog sætsejren med endnu et servegennembrud til 6-4.
Begge spillere holdt deres server i andet sæt, der derefter skulle afgøres i en tiebreak. Her havde Clara Tauson fuldstændig styr på sin franske modstander.
Efter at Dodin havde vundet den første duel, tog Tauson de følgende syv point og vandt tiebreaken 7-1.
I sin første kamp i kvalifikationen havde danskeren slået Tamara Zidansek fra Slovenien i to sæt
Dermed er der to danske deltagere med i Miami Open, hvor Caroline Wozniacki har fået et wild card til hovedturneringen. Hun møder i første runde franske Clara Burel, der er nummer 45 i verden.
Miami Open er en WTA 1000-turnering og rangerer dermed lige under grandslam-turneringerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie