Kvalifikationsspiller sender Tsitsipas ud af US Open
Daniel Galan fra Colombia stod for en af de største overraskelser i første runde af US Open, da han i fire sæt vandt over Stefanos Tsitsipas, der var seedet til en plads i semifinalen. Foto: Julia Nikhinson/Ritzau Scanpix
Stefanos Tsitsipas har aldrig markeret sig i grand slam-turneringen i New York, og tendensen fortsætter.
Den fjerdeseedede græske tennisspiller Stefanos Tsitsipas er ude af US Open allerede efter første runde.
Tsitsipas havde en på papiret overkommelig start på sæsonens sidste grand slam-turnering i form af colombianeren Daniel Galan, der er nummer 94 på verdensranglisten.
Men Galan, der måtte gennem kvalifikationen for at komme ind i hovedturneringen, vandt de første 11 partier og sikrede sig de to første sæt i suveræn stil med 6-0, 6-1.
Tsitsipas, der aldrig har klaret sig godt i US Open, vandt tredje sæt 6-3, men Galan hev sejren hjem med 7-5 i fjerde sæt.
- Jeg bevarede bare roen. Jeg tabte tredje sæt, men følte, at jeg gjorde det bedre og bedre, siger Galan efter sin uventede sejr natten til tirsdag dansk tid.
Det er første gang i karrieren, at den 26-årige Galan er med i hovedturneringen. I næste runde møder han Jordan Thompson fra Australien.
Det er aldrig lykkedes Stefanos Tsitsipas at komme længere end tredje runde ved den store turnering i New York City.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker