Maibritt Kviesgaard kan tilsyneladende ikke køres træt. I en kamp med masser af kontrachancer piskede hun og fløjkollegaen Mie Augustesen frem og tilbage på kanterne, da Danmark vandt 31-19 over Kroatien.
Kviesgaard blev topscorer med syv mål, tæt forfulgt af Augustesen med seks scoringer.
Selv om hun er den danske markspiller, der er noteret for mest spilletid i turneringen indtil nu, hævder Maibritt Kviesgaard, at hun har masser af kræfter i behold.
- Jeg er ikke træt, jeg har det rigtigt godt i kroppen. Formen er god, og selv om vi spillede mandag, så har jeg ikke mærket noget, siger SK Aarhus-fløjen.
Hun ser frem til kampen mod Montenegro på torsdag, selv om den ikke har nogen indflydelse på det videre forløb.
- Den er ligegyldig, men den er alligevel ikke uden betydning for os. Vi elsker at spille i den hal, så det bliver ikke svært at sætte sig op.
- Vi skal også prøve at få nogle af de folk i gang, der ikke har været så meget inde. Vi kunne sagtens gå hen og få brug for deres arbejdskraft i weekenden, siger Kviesgaard.
Hun gider ikke spekulere over, hvem Danmark mon møder i lørdagens semifinale.
- Det er lige meget. Vi tager dem, der kommer. Jeg har ikke styr på, hvordan holdene ligger i den anden pulje. Jeg tænker, at vi må tage det til den tid, siger højrefløjen
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker