Kvinde-EM i Sverige har rekordstort publikum
Foto: Jonathan Nackstrand/ Scanpix /Scanpix
Jonathan Nackstrand/ Scanpix /Scanpix
Mere end 40.000 tilskuere ventes at være på plads, når de norske fodboldkvinder søndag møder Tyskland i EM-finalen.
EM-slutrunden i Sverige vil derfor passere sammenlagt 200.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord for et EM.
- Vi har solgt 44.000 billetter, og der er plads til næsten 49.000 tilskuere. Vi venter minimum 40.000. Vi ved, at nogle er skuffede over, at Sverige er slået ud, men vi ved også, at der er fornyet interesse fra Norge, siger Göran Havik, der er chef for organisationskomitéen.
Selv om de svenske værter tabte semifinalen til Tyskland, så vil landsholdet blive hyldet i pausen på Friends Arena i Stockholm. Svenskerne vandt ligesom Danmark EM-bronze.
- Det svenske landshold vandt ikke bare bronze, men også Sveriges hjerter. Det vil nok lokke en del tvivlere til at bruge billetterne til Friends Arena, siger Göran Havik.
Den hidtidige publikumsrekord til en finale står også for fald i Sverige. EM-finalen i 2005 i England mellem værtslandet og Finland blev set af 29.092 tilskuere i Manchester.
Det europæiske fodboldforbunds (Uefa) generalsekretær, Gianni Infantino, roser turneringen.
- Det er det bedste kvinde-EM i historien, siger Infantino.
400 mediefolk fra 16 nationer er akkrediteret til søndagens finale. Derudover har Uefa-præsident Michel Platini og Norges statsminister Jens Stoltenberg meldt deres ankomst.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker