Kvindedommer drømmer om slutrunder og Superligaen

- Om fem år håber jeg at have været med til EM i 2025, at jeg har været en kandidat til VM i 2027, og at jeg er rykket op i Superligaen som hoveddommer.

De langsigtede målsætninger er tydelige og ambitiøse for 33-årige Frida Klarlund, der er Danmarks bedst rangerede kvindelige fodbolddommer.

Tager man et kig på hendes 17 år lange dommerkarriere, er hun da også løbende trådt et niveau op. Hun har stor international erfaring, og efteråret bød både på kampe i kvindernes Champions League og VM-kvalifikation.

Det mest bemærkelsesværdige er, at hun siden i sommer også har været hoveddommer i herrernes næstbedste række, 1. division, som den første kvinde nogensinde. Tidligere var hun den første kvindelige hoveddommer i 2. division, og hun er den eneste kvindelige assistent i VAR-vognen til superligakampe.

Hun havde håbet på at blive VAR-dommer ved kvindernes VM-slutrunde til sommer, men er ikke blevet udtaget.

Fokus er derfor fortsat på at etablere sig i 1. division. Det skal bane vej for, at de langsigtede drømme kan gå i opfyldelse.

- Jeg har kun dømt fem kampe i 1. division, og jeg skal dømme væsentligt flere, før jeg er etableret og kan gøre mig forhåbning om at komme i Superligaen.

- Jeg er sikker på, at det nok skal komme. Bare efter at have dømt i 1. division i et halvt år kan jeg se, at mine præstationer og karakterer i internationale kvindekampe er blevet mere stabile, siger Klarlund.

Det er ingen stor omvæltning at gå fra at dømme herrefodbold i Hvidovre til at dømme kvindernes Champions League i London få dage senere.

- Intensiteten i kampene og presset fra tilskuerne er det samme. Dengang jeg dømte i 2. division og Kvindeligaen, var forskellen større, når jeg skulle ud i Europa.

- Inde på banen er der ikke den store forskel på at dømme kvinder og mænd, og mit køn gør ingen forskel for spillerne, siger Klarlund.

Mens herrespillerne for længst har vænnet sig til, at der står en kvinde med fløjten, overrasker det stadig tilskuerne til herrekampe, fortæller hun.

Det på trods af, at tre kvindelige dommere var med ved mændenes VM i Qatar sidste år.

Bag den lovende dommerkarriere står timevis af forberedelse, feedback og løbeture.

En vigtig milepæl kom i 2015, da hun blev udpeget som Fifa-dommer. Siden har hun prydet dommerdragten med det anerkendende skilt fra Det Internationale Fodboldforbund.

- Det gav en tro på, at jeg kunne drive min dommerkarriere langt, og det førte til, at jeg ændrede fremtoning og livsstil.

- Min fedtprocent faldt med ti i 2015, og jeg gik all-in og gav den maks gas. Bagefter blev jeg gravid, men da jeg kom tilbage, stod jeg endnu skarpere end før graviditeten. Det har givet mig et helt andet overskud i kampene at leve som en atlet, siger Frida Klarlund.

- Hvis jeg spiser chokolade en aften, så kan jeg mærke imens, at det egentlig ikke er det rigtige for mig at spise, tilføjer hun.

Pengene i dommerverdenen er små. Selv har hun et fuldtidsjob som it-projektleder ved siden af dommergerningen. Der skal mere professionelle tilstande til, hvis dommerniveauet skal stige, vurderer hun.

- På en måde har jeg to fuldtidsjob, og jeg har også en datter, jeg skal passe. Men under min barsel og under corona fandt jeg ud af, at jeg ikke kan undvære at være dommer. Så jeg har lavet en luksusaftale med min arbejdsgiver, så jeg får fri, hvis jeg har brug for det, siger hun.

Aktuelt er Klarlund en af Danmark tre kvindelige Fifa-dommere, og det er for få, mener formanden for de kvindelige elitedommere i DBU, Gitte Holm. På den korte bane er målsætningen at have mindst fire, hvilket Danmark tidligere har haft.

Men de unge kvindelige dommertalenter står ikke ligefrem i kø. Udfordringen er at rekruttere og fastholde kvindelige breddedommere. Og så kigges der efter potentielle dommere med en særlig baggrund.

- Vi kigger efter tidligere elitespillere, som har en god spilforståelse, som måske er for skadede til at spille fodbold, men som kan løbe og derfor blive dommere. Vi skal fange deres interesse, for de har umiddelbart en god forudsætning for at blive gode dommere, siger Gitte Holm.

Det var en korsbånds- og meniskskade, der i 2008 fik Frida Klarlund til at øge fokus på dommerfaget, da hun ikke selv kunne spille længere.

Hvis hun mere end halvandet årti senere rykker op i Superligaen, kan hun være med til at slå endnu en dør ind for fremtidens kvindelige dommere.

- Det er bestemt realistisk, at hun kan nå Superligaen, og det vil sætte en ny standard for, hvor langt kvinder kan nå i dommerfaget i Danmark. Det vil uden tvivl være med til at inspirere andre kvinder til at satse mere på dommerkarrieren, siger Gitte Holm.

Sådan ser Frida Klarlund det også selv.

- Jeg ser det allerede som om, at jeg er lidt en rollemodel, der har banet vejen for yngre kvindelige dommere. Nu har vi to hoveddommere i 3. division, og vi har kvindelige linjedommere i 2. division.

- Når jeg dømmer i udlandet, skal jeg have en kvindelig dansk fjerdedommer og to kvindelige linjedommere, så det er kun godt for mig, at flere også dømmer divisionsfodbold for herrerne nu, siger Klarlund.

/ritzau/