Kvindefornærmende udråb koster landsholdsspillere bøde
Tomas Koubek og hans holdkammerat Lukas Vacha var stærkt utilfredse med en kvindelig linjevogter i søndagens ligakamp for Sparta Prag. Foto: AP/Petr David Josek
AP/Petr David Josek
En kvindelig linjevogter blev bedt om at blive i køkkenet i stedet for at dømme herrekampe.
De kommer til at koste to tjekkiske fodboldlandsholdsspillere en bøde, at de har bedt en kvindelig linjevogter om at blive hjemme i køkkenet.
Sparta Prag-spillerne Tomas Koubek og Lukas Vacha skal hver betale 40.000 koruna, svarende til 11.000 danske kroner, i straf for fornærmende udtalelser efter Spartas 3-3-kamp mod Zbrojovka Brno i søndags.
Koubek og Vacha var mildt sagt utilfredse med, at linjevogteren Lucie Ratajova ikke vinkede for offside, da Brno scorede til slutresultatet 3-3.
Efterfølgende fastslog Koubek, at "kvinder skal blive ved komfuret og ikke dømme herrekampe".
Holdkammeraten Vacha fulgte trop på sin Twitter-konto med et billede af linjevogteren tilføjet ordene: "Til køkkenet".
Ud over bøden skal de to spillere arrangere en træning for klubbens ungdomsspillere, ligesom Sparta Prag allerede tirsdag bekendtgjorde, at de to spillere kommer til at træne nogle dage med klubbens kvindehold.
Lucie Ratajova, der lagde ryg til fornærmelserne, er i øvrigt blevet suspenderet i fire spillerunder som følge af sin fejlvurdering på sidelinjen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker