Kvindelig dommertrio skal styre opgør i Africa Cup of Nations
Et stort øjeblik for alle unge piger i Afrika med kærlighed til fodbold, siger chef om kvindelig dommer.
For første gang til en kamp i Africa Cup of Nations vil dommertrioen samt den assisterende videodommer udelukkende bestå af kvinder.
Det sker tirsdag, når Guinea og Zimbabwe møder hinanden i en gruppekamp.
Det oplyser Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF).
Salima Mukansanga fra Rwanda er udpeget som dommer, mens Carine Atemzabong fra værtsnationen Cameroun sammen med Fatiha Jermoumi fra Marokko skal passe flagene på sidelinjerne.
Den assisterende videodommer bliver Bouchra Karboubi, der ligeledes kommer fra Marokko.
Salima Mukansanga havde opgaven som videodommer, også kaldet fjerdedommer, i kampen mellem Guinea og Malawi.
- Hun har skullet overvinde alvorlige forhindringer for at nå til dette niveau, og hun fortjener masser af anerkendelse, siger Eddy Maillet, der er dommerchef for CAF.
- Dette øjeblik er ikke kun for Salima, men for hver ung pige i Afrika, der har passion for fodbold, og som ser sig selv som en fremtidig dommer, tilføjer han.
Guinea er inden den tredje og sidste kamp i gruppe B på førstepladsen med fire point, mens Zimbabwe har tabte holdets to første kampe. I gruppens anden kamp mødes Senegal og Malawi, der har henholdsvis fire og tre point.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker