Kvindelig fodboldleder blev mobbet af engelske fans
Katrien Meire var fra 2014 til 2017 direktør i Charlton. Nu besidder hun samme post i Sheffield Wednesday. (Arkivfoto). Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Charltons tidligere chef Katrien Meire fortæller, at sure fans opsøgte hendes forældre for at skræmme hende.
Det kan være barskt at være leder i en engelsk fodboldklub, der klarer sig skidt.
Det kan Sheffield Wednesday-direktør Katrien Meire tale med om.
Fra 2014 til 2017 var hun direktør i Charlton, der under hendes ledelse rykkede ned i Englands tredjebedste række.
Meire fortæller nu, at sure Charlton-fans opsøgte flere ansatte i klubben på deres hjemmeadresser, og hendes forældre fik også besøg i deres hjem i Belgien.
- De kom til døren i mine forældres hjem i Belgien og ringede på og gav mine forældre en folder, der viste, hvor dårlig jeg var til mit job. De hang også plakater op i byen, siger Katrien Meire til AFP.
Den 34-årige klubdirektør fik dog ikke noget at vide af forældrene lige med det samme.
- De ville ikke fortælle mig om det til at begyndte med. Men så opdagede jeg, at min mor græd, da vi skypede sammen, siger Meire.
Hun forklarer, at hun aldrig har ladet sig skræmme af fans, der har været efter hende.
Siden begyndelsen af 2018 har den belgiske advokat været direktør i Sheffield Wednesday, der optræder i Englands næstbedste række - The Championship.
Charlton kæmper i øjeblikket med i toppen af League One, der er landets tredjebedste række.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde