Kvindelig spansk racerkører fundet død på hotel
Racerkøreren Maria de Villota er død i en alder af 33 år.
Det meddeler Sky Sports.
Ifølge websitet blev spanieren fundet fredag morgen på et hotelværelse i Sevilla. Dødsårsagen er endnu ukendt.
- Kære venner. Maria er her ikke mere. Hun blev nødt til at tage op til himlen og alle englene, står der i en meddelelse på Maria de Villotas Facebook-side, der har hendes familie som afsender.
Den nu afdøde racerkører havde ambitioner om at køre i Formel 1, og for to år siden blev hun testkører for Renault.
Sidste år testede hun også for Marussia-teamet.
I juli sidste år kom Maria de Villota ud for en voldsom ulykke i Duxford i England, hvor hun testede Marussia-bilen.
Hun kørte ind i en parkeret lastbil og pådrog sig skader i hovedet.
Efter ulykken mistede hun sit højre øje.
Maria de Villota var datter af den tidligere Formel 1-kører, Emilio de Villota.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker