Kvindelig træner skriver amerikansk sportshistorie
I 2014 blev franske Corinne Diacre den første kvindelige træner for et professionelt herrehold i fodbold nogensinde, da hun blev ansat som cheftræner for Clermont i den næstbedste herrerække, Ligue 2. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Alyssa Nakken blev torsdag den første kvindelige træner i den bedste amerikanske baseball-liga.
Den bedste amerikanske baseball-liga (MLB) har fået sin første kvindelige træner.
Alyssa Nakken skrev torsdag historie, da hun blev udpeget til at være assistenttræner for San Francisco Giants' nye træner, Gabe Kepler.
Det skriver det amerikanske sportsmedie ESPN.
Alyssa Nakken er en tidligere softballspiller for Sacremento State. I Giants skal hun forbedre spillernes præstationer og styrke atomsfæren, siger Gabe Kapler.
- Helt grundlæggende tror jeg, at hun bliver en fantastisk træner.
- Merit og evnen til at være en fantastisk træner trumfer alt andet, siger Gabe Kepler torsdag til ESPN.
Ud over en stor karriere som softballspiller har Alyssa Nakken en kandidatgrad i sportsledelse.
- Alyssa er et højt respekteret medlem af organisationen og vil nu fokusere sit talent på at hjælpe med at opbygge en vinderkultur i klubben, siger Gabe Kepler.
I den bedste amerikanske basketball-liga, NBA, kom der i 2018 to kvindelige assistenttrænere.
Samme år blev Katie Sowers angrebsassistenttræner i den bedste amerikansk fodbold-liga, NFL, for klubben San Francisco 49ers.
I 2014 blev franske Corinne Diacre ansat som cheftræner for Clermont i den næstbedste herrerække, Ligue 2.
Dermed blev hun den første kvindelige træner for et professionelt herrehold i fodbold nogensinde.
Heidi Johansen blev ifølge DR den første kvindelige fodboldtræner på et dansk professionelt herrehold, da hun startede som målmandstræner hos 1. divisionsklubben HB Køge 1. januar 2019.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker