Håndboldkvinderne har ikke haft held med at hæve grundlønnen, som dermed stadig bliver skåret fra 2,3 millioner kroner til cirka 1 million kroner.
Derimod er der rykket rundt på pengene, så bonusserne i langt højere grad er bestemt af resultaterne. Og det har fået spillerrepræsentanterne til at sige jatak til aftalen.
- Vi er tilfredse med den nye aftale. I sidste ende har begge parter vist økonomisk ansvarlighed over for den situation, dansk håndbold er i, siger direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen.
Bonus for medaljer ved de store slutrunder er steget, så de matcher herrernes. Og derudover er der sat 750.000 kroner af, hvis kvinderne over to kampe slår Polen og dermed spiller sig til VM.
- Det har været en beklagelig situation for alle. Men jeg synes, at der har været en god dialog, da vi fik sat os ned, siger Michael Sahl Hansen.
- Jeg ser fremad, og ser frem til, at der kommer en endnu større dialog mellem parterne i fremtiden, siger Michael Sahl Hansen.
Spillerne skal nu tage stilling til aftalen, men Sahl Hansen forventer, at alle er villige til igen at stille op for holdet./ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet