Kvindernes Tour de France bliver opgraderet til otte etaper
Danske Emma Norsgaard fra Movistar-holdet og hendes kolleger på kvindernes World Tour får otte etaper at boltre sig på i næste års Tour de France. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Godt 1000 kilometer skal kvinderne i næste års Tour de France tilbagelægge gennem i alt otte etaper.
Tour de France for kvinder får i 2022 en kraftig opgradering.
Fra at være et endags- og eller todagesløb skal feltet nu gennem otte etaper og i alt godt 1000 kilometer.
Det meddeler arrangørerne torsdag.
Løbet starter ved Eiffeltårnet i Paris 24. juli, mens der er mål på stigningen La Super Planche des Belles Filles 31. juli.
- Det giver det nye løb et boost, at det starter i Paris, dagen efter at herrernes løb slutter, for det tillader medierne at følge det nemmere, siger Tour de France-præsident Christian Prudhomme ifølge AFP.
Ifølge Prudhomme bliver kvindernes løb i 2022 tv-transmitteret i 170 lande. Herrernes løb transmitteres i 190 lande.
- Målet er at organisere et løb, der stadig eksisterer om 100 år. Det skal være et løb, jeg kan se, når jeg bliver gammel og bruger rollator, siger Tour-chefen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned