Kvist glæder sig til sjov Italien-kamp
Fodboldlandsholdet er under pres inden tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Italien i Milano, men det er ikke noget, som skræmmer William Kvist.
- Det er sådanne kampe, som er sjove, fordi du måler dig mod de bedste i verden, og når man rammer EM-finalen, som Italien gjorde i sommer, så må man sige, at der er tale om et godt hold.
- Det bliver sjovt, og forhåbentlig rigtig sjovt, hvis vi får konceptet til at sidde rigtigt, lyder det fra midtbanespilleren.
For italienerne er midtbanegeneralen Andrea Pirlo en af de største profiler, og det er Kvist meget opmærksom på.
- Pirlo er en af nøglerne. Han beviste ved EM med sit opbyggende spil, at han er meget bestemmende for deres spil, lyder det fra Kvist.
Efter fredagens 1-1-kamp i Sofia mod Bulgarien er Danmark blot noteret for to kampe i gruppe B. Her fører Italien an med syv point efter tre kampe.
Kvist vurderer dog ikke, at det er ensbetydende med, at Danmark er pisket til at vinde.
- Et point i Milano ville ikke være dårligt, siger Stuttgart-spilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde