Kvist om Parken-gensyn: Sjovt og specielt
Foto: Jens nøRgaard Larsen/ Scanpix /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen/ Scanpix /Scanpix
Den tidligere FC København-spiller William Kvist spillede for første gang på modstanderholdet foran sit gamle hjemmepublikum i Parken, da Stuttgart torsdag aften slog FCK med 2-0.
Da Stuttgarts hold blev råbt op før kampen, fik danskeren et varmt bifald fra sit gamle publikum. Og efter sejren mod sine gamle holdkammerater er den danske landsholdsspiller naturligvis ovenud tilfreds med oplevelsen.
- Det var sjovt, specielt og emotionelt. Jeg har spillet her i mange år og har mange venner her, siger William Kvist.
Han erkender, at han blev overrasket over, at FC København spillede uden fløjspillere og i stedet med en såkaldt diamantopstilling på midtbanen. Det tog tid at indstille sig på for det tyske hold.
- Det var faktisk meget godt set af dem, for det havde vi ikke regnet med. FC København var gode i første halvleg, men i pausen fik vi indstillet os bedre på dem.
- Mod slutningen af kampen satsede FCK mere, og det gav mere plads og en masse dueller. Der er vi gode, for det er vi vant til fra Bundesligaen, lyder forklaringen på, at det var Kvist og Stuttgart, der til sidst stod som vindere.
Stuttgart har efter sejren fem point på andenpladsen, mens FC København har fire.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie