Kvist: Stuttgart prioriterer Europa League højt
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Der har været tvivl om, hvor højt FC Københavns modstander Stuttgart prioriterer succes i Europa League.
Tyskerne indtager sidstepladsen i gruppe E, og for nogle uger siden fastslog sportsdirektør Fredi Bobic, at Stuttgart vægter Bundesligaen højere. Dengang lå FCK's modstander skidt placeret i den hjemlige liga, men det er der siden blevet ændret på.
William Kvist har en fornemmelse af, at Stuttgart nu satser helhjertet på at avancere fra FCK's Europa League gruppe.
- Der er ikke meldt noget bestemt ud. Men jeg er sikker på, at vi prioriterer Europa League højt.
- Jeg er også sikker på, at vi stiller et slagkraftigt hold mod FCK, selv om vi har et travlt program i Bundesligaen.
- Vores træner har også sagt, at vi går efter at komme videre, og han synes også, at det er fedt at spille Europa League, siger William Kvist med henvisning til Stuttgart-træner Bruno Labbadia.
Den danske midtbanespiller har en fornemmelse af, at de lidt defensive Stuttgart-udmeldinger skyldes erfaringer fra 2010/11-sæsonen, hvor holdet klarede sig mindre godt i Bundesligaen, mens holdet også spillede i Europa.
- Bundesligaen er trods alt det vigtigste, hvis det ikke kører så godt. Bundesligaen er vores daglige brød.
- Klubben kan måske huske, at man havde en sæson, som var mindre sjov året før, jeg kom til klubben, og det vil man gerne undgå. Derfor tror jeg, at man sagde, at det var Bundesligaen, man skulle have succes i. Men nu går det bedre, siger William Kvist.
Stuttgart har to point i gruppe E lige under norske Molde, der har tre point. Steaua Bukarest topper gruppen med syv point, mens FCK har fire point på andenpladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde