Kvist: Vi skal bevare kulturen efter profilafgange
William Kvist (til venstre) kalder det spændende med den store spillerudskiftning på FC København-holdet. Foto: /ritzau/Aleksandar Djorovic
/ritzau/Aleksandar Djorovic
William Kvist mener, det er vigtigt, at FC København holder fast i kulturen i klubben efter flere spillersalg.
Anfører Mathias "Zanka" Jørgensen, topscorer Andreas Cornelius og backen Ludwig Augustinsson er fortid i FC København efter sommerens transfervindue.
Og i januar blev kulturbæreren Thomas Delaney solgt til Werder Bremen.
Flere nye spillere er hentet til FCK som erstatninger, og det gør det til en udfordrende fase for det danske mesterhold, mener William Kvist.
- Det er på sin vis spændende, at tingene ikke er lineære. At tingene ikke bare går op eller ned den ene vej, men at det går i nogle cyklusser. Og det har jeg efterhånden prøvet nogle gange.
- Og med de profilafgange vi har haft de seneste 10-12 måneder og seks måneder specielt, så vil det være en ny cyklus.
- Det vil være nogle nye folk, der skal sættes i scene og sælge sig til den gode herre til venstre for mig, siger Kvist og peger på FCK-træner Ståle Solbakken.
For Kvist handler det mest af alt om ikke at rokke ved den kultur, der har hersket i klubben i mange år.
- Det vigtigste er at bevare kulturen i klubben. Det er grundlaget for os. Det er fint, at der kommer nye spillere, men de skal passe ind i kulturen, og den taktik vi har, siger Kvist.
I lørdags spillede FCK 1-1 hjemme mod AaB, efter at holdet havde vundet 3-1 ude over slovakiske Zilina i anden kvalifikationsrunde i Champions League sidste onsdag.
FCK-spillerne virkede trætte i anden halvleg mod AaB, som ifølge Kvist spillede klogt i slutfasen.
- Det er nok en kombination af flere ting. Det var den første kamp, efter at vi havde spillet i Zilina. Og der er kort tid mellem kampene.
- Vi kom til løbe meget efter dem, og de fik spillet bolden fint rundt om os, siger Kvist.
Solbakken mener dog ikke, at de mange kampe er skidt for holdet.
- Det bør ikke være noget problem for os at spille to kampe om ugen. Det har vi været gode til i Europa i mange år.
- Holdet har også hvilet og trænet godt de seneste dage, så det er ikke nogen undskyldning, siger Solbakken.
FCK skal onsdag aften klokken 19.30 spille returkamp mod Zilina i Parken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned