Kyllingen: Godt at McQuaid blev sparket ud af UCI
Den tidligere cykelrytter Michael Rasmussen har ikke meget til overs for den topledelse, der var i den internationale cykelunion (UCI), da han selv kørte.
Danskeren, der dopede sig fra 1998-2010, langer ud efter UCI's tidligere præsidenter Hein Verbruggen og Pat McQuaid.
- Det, der skal til, er en adfærdsændring og en holdningsændring, der skal komme ovenfra og nedefra. Det er positivt, at McQuaid er blevet sparket ud.
- I 20 år har det været ham og Verbruggen, og de har set meget på, hvad der har været godt for forretningen. Jeg tror på, at der vil blive fejet med den store kost også internt i UCI. Det må være det rigtige sted at starte en adfærdsændring.
- Man starter med at ændre regeringen. Ellers svarer det til, at man forventer, at italienerne betaler skat, når de har Silvio Berlusconi siddende som præsident, siger Michael Rasmussen.
Eksrytteren, som mandag udsendte den kontroversielle biografi "Gul feber", anklager i bogen UCI for at have holdt hånden over ham under Tour de France i 2005, da hans test ellers viste mistanke om dopingbrug.
Ireren Pat McQuaid blev i forrige måned afsat som præsident for UCI. Han blev afløst af briten Brian Cookson.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker