Kyrgios smager sejrens sødme for første gang i over to år
Nick Kyrgios var tydeligt lettet efter sin første sejr i over to år. Foto: Rich Storry/Ritzau Scanpix
For første gang siden 2022 gik den skadesplagede tennisspiller Nick Kyrgios fra banen som vinder af en kamp.
Tennisstjernen Nick Kyrgios kan atter juble.
Onsdag vandt den 29-årige australier en kamp for første gang siden oktober 2022.
Det skete i første runde af Masters 1000-turneringen Miami Open, hvor Kyrgios nedlagde amerikanske Mackenzie McDonald.
Kyrgios har i flere år døjet med skader, der har krævet operationer. Blandt andet har en operation i det ene håndled holdt ham ude af sporten, og den tidligere topspiller er røget helt ned som nummer 892 på verdensranglisten.
I 2023 blev det til en enkelt kamp, før han igen måtte holde pause. I december sidste år vendte han så småt tilbage til banen, og han havde denne sæson spillet tre kampe med tre nederlag til følge før dysten i Florida.
Også her holdt det hårdt for spilleren, der har fået et prædikat som sportens "bad boy" på grund af sin ofte kontroversielle opførsel på banen.
Kyrgios tabte første sæt, men slog tilbage og sikrede sig den forløsende sejr på første matchbold. Sejrscifrene lød på 3-6, 6-3, 6-4.
Mens han gik op mod nettet for at takke sin amerikanske modstander for kampen, pegede han mod tindingen og kiggede op i himlen, mens han tog en dyb vejrtrækning.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker