LA Galaxy-træner: Gerrard kommer til sommer
Træneren for MLS-klubben LA Galaxy bekræfter, at Steven Gerrard kommer til klubben til sommer.
Liverpool-legenden Steven Gerrard fortsætter til sommer sin karriere i Major League Soccer-klubben LA Galaxy fra Los Angeles.
Det bekræfter klubbens træner, Bruce Arena, over for den engelske avis The Guardian.
- Steven Gerrard kommer til juli. Han er en kvalitetsspiller, og jeg er ikke bange for, hvordan han skal passe ind på holdet.
- Vi har bevist, at vi har en succesfuld klub, når vi kan tiltrække en spiller som Steven Gerrard, siger Bruce Arena.
For en uge siden meddelte Steven Gerrard, at han stopper i Liverpool, når hans kontrakt udløber til sommer.
Dagen efter tilføjede han, at han agter at fortsætter karrieren i den amerikanske MLS-liga, men han satte ikke navn på en kommende klub.
Straks blev der gættet på LA Galaxy, og det lader nu til at være en realitet.
34-årige Gerrard har spillet for Liverpools førstehold i næsten 17 år.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker