Barcelona-forsvareren er kommet sig fint efter operationen, og hans læge giver grønt lys til, at franskmanden igen en dag kan spille på topniveau.
- Det er op til ham. Jeg vil ikke stoppe ham. Det må tiden vise, siger lægen Juan Carlos Garcia-Valdecasas til spansk TV3.
- Hvis Eric responderer godt (på den nye lever), er der ingen grund til, at han ikke skulle kunne spille igen.
Den 32-årige franskmand fik fjernet en tumor i leveren sidste år, men efter han var vendt tilbage på fodboldbanen, stod det klart, at han måtte have et nyt organ.
10. april i år fik han transplanteret et stykke lever fra sin fætter.
- Leveren er et organ, som regenererer i løbet af tre måneder. Abidal skal lige komme sig lidt, men i løbet af tre-seks måneder, eller måske et år efter indgrebet, så vil patienten have et normalt liv, siger Juan Carlos Garcia-Valdecasas.
Eric Abidal har spillet fem sæsoner i FC Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker