Lægeorganisation opfordrer Japan til aflysning af OL
Flere demonstranter var mandag på gaden for at demonstrere mod OL i Tokyo, der begynder om to måneder i Japans hovedstad. Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
En forening, der repræsenterer 6000 læger i Tokyo, vil have Japans regering til at sætte en stopper for OL.
Modstanden mod OL i Tokyo er stigende i den japanske befolkning, og nu opfordrer en lægeorganisation til en aflysning.
Det drejer sig om foreningen af praktiserende læger i Tokyo, der repræsenterer omkring 6000 læger i Japans hovedstad.
- Vi opfordrer kraftigt myndighederne til at overbevise IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) om, at det er svært at afholde legene og få dem aflyst, skriver lægeorganisationen på sin hjemmeside.
Med godt to måneder til OL kæmper Tokyo i øjeblikket med en opblussen af coronavirus blandt befolkningen, hvor blot 3,5 procent ifølge Reuters er vaccineret.
- De medicinske institutioner, der tager sig af covid-19, har hænderne fulde og har næsten ingen ekstra kapacitet, skriver lægeorganisationen.
Foreningen af praktiserende læger i Tokyo skrev i sidste uge et åbent brev til Japans premierminister Yoshihide Suga, og brevet kan nu også læses på foreningens hjemmeside.
En meningsmåling, der mandag blev offentliggjort i mediet Asahi Shimbun, viste, at mere end 80 procent af japanerne er imod en afholdelse af OL denne sommer.
43 procent af Japans befolkning ønsker en aflysning, mens 40 procent mener, at de i forvejen udsatte legene bør udsættes igen.
OL foregår fra 23. juli til 8. august.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde