Lægerne om di Stefanos tilstand: Alvorlig men stabil
Real Madrid-legenden Alfredo di Stefanos tilstand er "alvorlig, men stabil", efter at han lørdag blev ramt af et hjerteanfald.
Sådan lyder meldingen fra det hospital i den spanske hovedstad, hvor den 88-årige tidligere fodboldstjerne fortsat ligger i koma.
Ifølge den spanske avis El Pais var di Stefano i gang med at spise sammen med sin familie, da han lørdag blev dårlig.
Redningsfolk blev tilkaldt og kæmpede i 18 minutter, inden de fik liv i den argentinskfødte fodboldpersonlighed.
- Det er meget trist, sagde Real Madrids præsident, Florentino Perez efter at have besøgt di Stefano på hospitalet lørdag aften.
Alfredo di Stefano regnes som en af de bedste spillere nogensinde. Han kom til Real Madrid i 1953 og var blandt andet med til at vinde Europa Cup'en for mesterhold fem gange i træk fra 1956-60.
Da det ansete franske fodboldmagasin France Football ved årtusindskiftet bad alle de hidtidige Ballon d'Or-vindere om at kåre det 20. århundredes bedste spiller, blev di Stefano stemt ind som nummer fire efter Pelé, Diego Maradona og Johan Cruyff.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde