Lægestab: Vi tør ikke løbe risiko med Lauges knæ
Playmaker Rasmus Lauge havde i flere uger håbet på at blive en del af det danske hold ved EM, efter at han i november pådrog sig en knæskade.
Selv om Lauge nåede at blive klarmeldt til slutrunden, så har landsholdets lægestab tirsdag vurderet, at man ikke tør benytte THW Kiel-spilleren. Det skyldes, at EM-reserven har slået knæet under træningen.
- Det er med fuld skrald på i de næste kampe. Vi tør ikke løbe nogen risiko og bruge ham, siger læge Steen Bo Kalms og fysioterapeut Peter Poulsen.
De fortæller, at beslutningen om at afskrive Lauge til EM-kampene er en fælles beslutning, selv om der ikke er tale om noget alvorligt tilbagefald for Kiel-danskeren.
- Han landede ned lidt på samme måde, som da skaden skete første gang.
- Det er næsten ikke hævet, men han kan mærke det i området, hvor skaden er. Vi har talt frem og tilbage og truffet beslutningen. Det her er ikke sjovt, siger Peter Poulsen.
Landstræner Ulrik Wilbek oplyser, at den 23-årige playmaker er mærket af situationen.
- Han er ked af det nu, siger landstræneren.
Selv om Rasmus Lauge ikke længere er aktuel i forbindelse med EM, så bliver han i Herning sammen med holdkammeraterne, der mandag aften sikrede sig en plads i semifinalerne med en sejr over Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet