Lægskade tvinger FCK-styrmand til pause
FC København tog søndag aften forårets blot anden superligasejr, da Sønderjyske blev slået med 2-0, men de tre point havde en pris.
Det ligger nemlig fast, at træner Ståle Solbakken må undvære sin svenske forsvarsstyrmand Olof Mellberg i de kommende kampe. Mellberg måtte udgå med en lægskade i slutningen af kampen mod sønderjyderne.
- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt. Jeg føler mig ellers i god fysisk form og kan godt lide at spille mange kampe, siger Olof Mellberg til fck.dk.
Hvor lang tid, svenskeren må sidde udenfor er endnu uklart. Men skaden er opstået på et tidspunkt, hvor kampene falder tæt.
- Forhåbentlig tager det ikke så lang tid. Jeg kommer til at misse flere kampe, og det er lidt ærgerligt, men jeg håber at være tilbage så hurtigt som muligt, siger han.
Allerede på torsdag skal FCK spille returkamp mod FC Nordsjælland i pokalsemifinalen, og på søndag kommer AGF på superligabesøg i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde