Landstræner Ulrik Wilbek har valgt at indkalde den 29-årige stregspiller Torsten Laen som erstatning for KIF Koldings René Toft Hansen til den kommende uges Super Cup i Tyskland.
En specialfremstillet skinne hjalp ikke på René Toft Hansen skadede skulder i lørdagens kamp i Jack & Jones Ligaen mod Team Tvis Holstebro, og derfor måtte den 24-årige håndboldkæmpe melde afbud til kampene mod Sverige, Norge og værtsnationen Tyskland.
Afløseren Torsten Laen, der har spillet 140 A-landskampe, skal derfor agere reserve for førstevalget på stregen, Michael Knudsen. Dermed signalerer landstræneren, at Laen er et stykke foran Jesper Nøddesbo, som Laen kæmpede med om pladsen på stregen, før René Toft Hansen overhalede dem begge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned