Naivt dansk angrebsspil i overtal, nemme tyske kontrascoringer og et dansk forsvar, som stadig ikke er spillet helt sammen. Torsten Laen har ikke svært ved at se manglerne på det danske herrelandshold, som søndag blev besejret af værterne Tyskland ved træningsturneringen Super Cup.
- Mod slutningen af første halvleg var der lidt for mange børnesygdomme i forsvaret. Vi lavede også nogle dumme angreb, som gjorde, at de fik nogle nemme kontramål. Og så slog de os lidt på fysikken, og det skulle de ikke have lov til. Og så må vi aldrig tabe en periode lige inden pausen med 0-4. Det må ikke ske, og det er altid svært at komme tilbage fra, siger Torsten Laen.
Stregspilleren kom med på et afbud til træningsturneringen Super Cup, da René Toft Hansen blev skadet. Torsten Laen føler, at det alt i alt gik lidt blandet for ham.
- Før i dag var jeg rigtig godt tilfreds. Jeg synes, at jeg har markeret mig godt i både angreb og i forsvar i de to første kampe. I dag kom jeg også godt fra start, men jeg havde lidt utur i den. Jeg brændte et enkelt skud, og der var også nogle indspil til stregen, jeg ikke fik fat i. Det kan godt være, at det påvirkede mig for meget, og så sad jeg ude det meste af anden halvleg, siger Torsten Laen, der håber at blive udtaget til EM i Østrig til januar.
Danmark blev nummer to ved Super Cup efter to sejre over Sverige og Norge.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde