Laen: Trods alt en af de mere positive udebanekampe
Torsten Laen mener, at KIF sluttede godt ud uden dog at være tæt på at vinde over Rhein-Neckar Löwen.
Torsten Laen var en fattet mand efter søndagens nederlag på 20-24 til Rhein-Neckar Löwen.
Med nederlaget udspillede KIF Kolding Københavns håndboldherrer rollen i Champions League, men fik trods alt sluttet acceptabelt af, mener den rutinerede spiller.
- Jeg synes, vi var godt forberedt til kampen, og vi havde en god fornemmelse af at kunne give den sidste chance i Champions League et skud.
- Vi kom også godt fra start og tvang dem til at rokere og tage tidlig timeout, siger Torsten Laen.
KIF Kolding København var foran 8-3, da hjemmeholdet vendte udviklingen.
- Som kampen skred frem, brændte vi nogle oplagte chancer og lavede koncentrationsfejl, som de var kyniske og udnyttede.
- Derfor var vi ikke i nærheden af sejren som sådan, men i forhold til andre udebaneoplevelser, vi har haft, var dette en af de positive. Og det kan vi tage med os herfra i dag, siger Torsten Laen.
Nu ser han frem mod at kunne fokusere 100 procent på den hjemlige liga - altså når den sidste CL-gruppekamp er afsluttet med fuld koncentration, selv om den kun har kosmetisk betydning for stillingen.
- I dag fik vi trods alt vist noget af det spil, vi kan spille, og nu handler det om at slutte ordentligt af på hjemmebane mod Kristianstad og overhale dem i tabellen, siger Torsten Laen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde