Laen: Vi var overmatchet af turneringsstrukturen
Gruppespillet med mange hårde modstandere har været for hård en nød at knække for de danske håndboldmestre.
Spillet har bestemt ikke været lige godt undervejs, og KIF Kolding København ligger stadig, som de har redt, på sidstepladsen i Champions Leagues Gruppe B.
Men sidstepladsen grunder ikke kun i dårligt spil, mener en af holdets rutinerede kræfter.
Torsten Laen peger på turneringsstrukturen som helhed, når han sætter et perspektiv på CL-eventyret, der aldrig kom op at flyve i denne sæson.
- Ser man generelt på Champions League, er vi blevet overmatchet af den nye struktur med de 14 ekstremt hårde gruppekampe mod modstandere på et meget, meget højt niveau og med en bredde, der er markant større end vores, siger Torsten Laen.
KIF har i de første 13 gruppespilskampe kun fået fire point efter to sejre og 11 nederlag.
På det seneste har der været fremgang at spore, om end for sent.
- Hvis man sammenligner kampene i Champions League i 2015 med dem i 2016, er det sket rigtig meget med vores hold.
- Vores nye træner har været her i en måned, og der er en masse gode tiltag, som vi skal arbejde videre med, og det bliver nemmere, når vi i den kommende tid kun skal koncentrere os om den danske liga, siger Torsten Laen.
Spørgsmål: Hvordan er fundamentet i forhold til fremtiden?
Udmærket. Vi har fået en træner med et højt internationalt niveau og en helt klar filosofi om, hvordan han vil have tingene. Han har også ændret på holdet taktisk, både i forsvaret og i angrebet, og det tager noget tid at finde helt ud af. Og det får vi mere tid til nu.
- Uden Champions League får vi mere tid mellem kampene, og vi skal fokusere på træning og på at kravle højere op i tabellen i den hjemlige liga. De hold, der ligger omkring os, skal spille europæiske kampe, og det skal vi ikke.
I Boxer Herreligaen ligger KIF på en fjerdeplads med Århus og Aalborg lige i hælene, á point med BSV og Skjern og Team Tvis Holstebro inden for rækkevidde foran sig.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet