Det danske kvindelandshold i håndbold kan måske blive forstærket med playmaker Lærke Møller ved EM-slutrunden på hjemmebane i december.
Lærke Møller blev skadet under VM sidste år, da hun fik revet sin akillessene over. Hun kom kortvarigt tilbage på træningsbanen i august, men blev så ramt af en overbelastningsskade. Hos Lærke Møllers klub FC Midtjylland melder fysioterapeut Lisa Thomey hende omsider klar til kamp igen.
- Det er bestemt forsvarligt, at Lærke nu spiller kamp igen. Men både Lærke og folkene omkring hende må forstå, at hun stadig er i en fysisk opbygningsfase, siger Lisa Thomey til Jyllands-Posten.
De seneste to uger har Lærke Møller deltaget i træningen, og selv om det er gået fint, bliver hendes fod øm, når hun begynder at presse den. Men hvis alt går, som det skal til træning, så skal Lærke Møller i aktion på lørdag mod Sønderjyske.
- Torsdag aften skal jeg for første gang se hende lave alle håndboldbevægelser i en træningskamp. Hvis hun stadig kompenserer og ikke tør bevæge sig frit, så kan snakken om EM-deltagelse godt ryge tilbage i skuffen, for så er det altså ikke godt.
- Før eller siden vil skaden ryge op igen, hvis hun løber rundt og prøver at skåne foden. Og ryger den for tredje gang, så er EM-deltagelse udelukket, fastslår Lisa Thomey.
Lærke Møller har tidligere sagt, at hun arbejder benhårdt på at blive klar til EM. Men det kan være, det bliver på skånekost.
- Det er dog sikkert, at hun ikke kan spille et EM for fuldt skrald. Men får hun ikke tilbagefald i den kommende måned, så kan hun spille et fornuftigt EM. Heldigvis er der pauser mellem kampene ved EM, og Lærke spiller jo kun med i angrebet på landsholdet, siger fysioterapeuten.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub