FC Midtjylland-spilleren er igen blevet sat tilbage på grund af en skade, efter at hun igen har fået problemer med skulderen.
- Det er ikke noget farligt, men det er mere det, at den har været ude af led, så min skulder knækker meget, når jeg laver forskellige ting, og det er den så blevet ved med, siden jeg startede op i januar, siger hun til sporten.tv2.dk.
Lærke Møller gik glip af det meste af efterårssæsonen på grund af en knæskade, og netop som hun var meldt klar til VM i Brasilien, gik skulderen af led.
Hun begyndte så småt med at spille efter nytår, men siden da har hun igen haft knæproblemer, ligesom skulderen altså også fortsat driller igen.
FC Midtjylland er fortsat med i Champions League, og slutspillet i Dame Håndbold Ligaen nærmer sig også.
Men om Lærke Møller kan være med i de afgørende kampe er fortsat et åbent spørgsmål.
- Der er ikke rigtigt nogen, som har sagt noget om dage eller uger, så jeg tager sådan set bare en dag ad gangen, og så er det op til sundhedsstaben, hvordan det ser ud, og hvordan det går fremad, siger hun.
Hvad landsholdet angår er næste alvorlige opgave EM-kvalifikationskampene mod Kroatien i slutningen af næste måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker