Lærke Nolsøe udtaget til EM

NFH's Lærke Nolsøe skal spille EM for Danmark i december måned. Foto: Flemming Keith Karlsen

OPDATERET 15.25: NFH-spilleren skal spille EM på hjemmebane

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING NFH bliver repræsenteret på det danske landshold i kvindehåndbold til EM-slutrunden på hjemlig grund i Herning i december måned.

Tirsdag middag har landstræner Jesper Jensen udtaget fløjspilleren Lærke Nolsøe.

NFH-profilen har ellers været ude i landsholdskulden ved de seneste samlinger, men altså foretrukket fremfor andre kandidater som Maria Fisker, Freja Cohrt og Fie Woller.

Lærke Nolsøe er den eneste rendyrkede venstre fløj i den udtagne EM-trup.
To andre NFH-spillere er også blevet udtaget til EM-slutrunden. Det er de to hollændere Dione Housheer og Nikita van der Vliet, oplyser klubben tirsdag eftermiddag.

Læs mere om udtagelsen i Folketidende onsdag.