Lærke Nolsøes afløser fundet
Elma Halilcevic afløser Lærke Nolsøe på NFH's venstrefløj i de kommende to sæsoner Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Henter ny venstrefløj i Team Esbjerg
NYKØBING Så har NFH afløseren klar for landsholdsfløjen Lærke Nolsøe, der efter sæsonen rejser til Viborg HK.
Elma Halilcevic fra Team Esbjerg er udset som spilleren, der skal løfte arven efter den nuværende NFH-anfører.
På trods af sine kun 20 år har hun allerede spillet to sæsoner i Håndboldligaen for Team Esbjerg, men har dog stået noget i skyggen af den norske landsholdsspiller Sanna Solberg, der har taget langt de fleste spilleminutter hos vestjyderne.
Hun besider dog et stort potentiale, som NFH-træner Jakob Larsen håber at kunne udfolde sig på Falster.
- Elma har en fantastisk speed og er utroligt eksplosiv i hendes spil. Hun er en spiller der læser spillet godt og kommer til at byde meget ind i vores kontrafase og vores hurtige spillestil, men også vores forskellige forsvarsformationer, hvor hun kan dække flere positioner, lyder karakteristikken af den nye venstrefløj fra Jakob Larsen, der fortsætter.
- Jeg er super glad for, at vi har kunne skrive med hende, da hun klart er en spiller der kan tage næste skridt i udviklingen i målet om at blive en topspiller.
Læs mere om skiftet i Folketidendes tirsdagsudgave.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker