Cykelrytteren Alex Rasmussen er torsdag aften blevet frifundet i dopingsagen om de såkaldte whereabouts, fordi den internationale cykelunion (UCI) gav Rasmussen hans tredje advarsel for sent.
En rytter skal senest have besked 14 dage efter forseelsen. UCI gav Alex Rasmussen besked 10 uger efter den tredje overtrædelse.
Se tidslinje over forløbet i Alex Rasmussens sag her:
Alex Rasmussen (AR) har inden for en periode på 18 måneder tre gange overtrådt antidopingreglerne om at stå til rådighed for dopingtest uden for konkurrence.
1. februar 2010: Anti Doping Danmarks (ADD) dopingkontrol forsøger forgæves at få en test fra AR.
16. februar 2010: AR får en advarsel fra ADD med posten. Det er første advarsel.
1. oktober 2010: AR har ikke indberettiget sine whereabouts for 1. oktober 2010.
26. oktober 2010: ADD sender AR en advarsel med posten. Det er anden advarsel.
28. april 2011: Den internationale cykelunion (UCI) forsøger forgæves at foretage kontrol af Alex Rasmussen.
18. august 2011: UCI sender AR en advarsel. Det er tredje advarsel.
14. september 2011: Dopingudvalget ved Danmarks Idræts-Forbund (DIF) tildeler AR en midlertidig udelukkelse, indtil dopingnævnet har afgjort sagen.
17. november 2011: DIF's dopingnævn frifinder AR i sagen, da UCI's tredje advarsel er givet for sent.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker