Lagerbäck om skidt norsk debut: VM-chancer er minimale
VM er langt væk for Lars Lagerbäck og Norge. Foto: AP/Peter Morrison
AP/Peter Morrison
Norges nytiltrådte landstræner fik en elendig begyndelse i embedet, og han er tæt på at afskrive VM i Rusland.
Lars Lagerbäck kunne dårligt have fået en værre begyndelse på sin karriere som Norges landstræner i fodbold.
Søndag så svenskeren sit nye hold tabe 0-2 ude til Nordirland i en nøglekamp i VM-kvalifikationen, så Norges håb om at komme med til VM i Rusland ligger i ruiner.
Norge har ikke været med ved en slutrunde siden EM i 2000, og intet tyder på, at holdet kommer med til VM næste år.
- Realistisk set er vores chancer i princippet minimale. Vi skal spille for at skabe et vinderhold, men det bliver naturligvis et mere langsigtet projekt, siger Lars Lagerbäck ifølge nyhedsbureauet NTB.
Halvvejs gennem VM-kvalifikationen har nordmændene tre point for fem kampe i gruppe C.
Norge har syv point op til Nordirland på andenpladsen, der kan udløse playoffkampe om at komme med til VM.
Selv hvis det skulle lykkes at få andenpladsen, er det ikke sikkert, at det er nok.
Den dårligste af de ni gruppetoere i den europæiske VM-kvalifikation får nemlig ingen mulighed for playoffkampe, og Norge har allerede smidt 12 point.
Der var blot spillet halvandet minut, da Jamie Ward bragte hjemmeholdet foran 1-0.
- Jeg jublede ikke over begyndelsen på kampen. Vi ved jo, hvad det første mål betyder i en fodboldkamp, siger Lars Lagerbäck.
- Men vi skal kunne rejse os. Det var ikke målet, der betød, at vi blev passive og lavede fejlafleveringer. Jeg har et stort ansvar for det.
- Vi var ikke et vinderhold i første halvleg, men vi vendte det godt i anden halvleg, selv om vi ikke skabte tilstrækkeligt med målchancer, siger landstræneren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde